Frivillig hjælper til TimeWinder 2025 Logo
  • Frivillig hjælper til TimeWinder 2025

    Vi har brug for hjælp til madboden på TimeWinder 2025, der er fart på hele dagen, så vi skal gerne være 14 hjælpere på i hvert tidsrum, så vi også kan nå at hygge os. Alle tilmeldte får armbånd til at kunne komme rundt på pladsen, gældende til dagen der hjælpes på.
  • Hvad er TimeWinder, og hvad laver FFK på pladsen?

    I efterhånden et par år, har FFK haft en madbod på TimeWinder nostalgi festival, som afholdes hver år i Pinsen. Boden har igennem de seneste år vokset sig større og større, og vi har derfor brug for frivillige kræfter til at hjælpe os, med at lave mad, sælge mad og tjene penge til foreningen. I boden tilbereder vi flæskestegs sandwich, grillpølser med brød og pommes frites og derudover sælger vi lidt slik.

    Det kræver mange hænder at producere varerne, helt fra de steges, til at vi laver de færdige produkter. Der vil være dygtige folk omkring dig, som særger for at boden kører optimalt, at der steges kød til tiden, der grilles i det tempo der skal, og at der kommer varer, så der kan produceres. Du vil få tildelt en opgave efter hvad vi bedst ser for dig, og den kan godt skifte undervejs, alt efter hvordan dagen ser ud. Vi prøver at holde humøret højt, have tid til at hygge os, plads til pauser hvor der kan nydes lidt mad og drikke, samtidig med at vi får solgt en masse mad på dagene. Der vil til alle tider være en ansvarlig i boden, som har ansvaret og tager alle nødvendige beslutninger, og som kan hjælpe ved spørgsmål eller andet.

    Som frivillig hjælper tilbyder vi at du får et armbånd til dagen hvor du arbejder i boden, så du før eller efter, kan komme rundt og nyde pladsen, og se de spændende ting, som festivalen tilbyder. Det vil kun være den specifikke hjælper i boden, der får armbånd til at komme ind. I 2025 vil det være med start Fredag eftermiddag, hvor dagen afsluttes med en stor koncert på pladsen. Lørdag og Søndag vil være lidt længere end før i tiden, og der vil ligeledes være musik/koncert sidst på aftenen, så der er kommer kunder fra åbning kl. 10:00 til der lukkes kl. 23:00. Vores forventning som frivillig hjælper er at du vil bidrage med at få det hele til at køre rundt, og kommer med positivt sind, og bidrager det bedste du kan. Vi har både plads til unge og voksne, så vi tager gerne imod alle fra 16 år og op. Det kræver en god fysik, da man står op i mange timer, og der er meget bevægelighed. Er man sælger, så vil der selvfølgelig være regnemaskiner og andre hjælpe midler til rådighed, og man skal holde hovedet koldt i pressede tider, hvor der hurtigt kan være 50-100 personer i kø til mad. 

    TimeWinder er en Nostalgi festival, som indeholder en masse biler, flyvemaskiner, vintagemarked, traktortræk, musik, foredrag og meget andet. Læs mere på deres hjemmeside her: TIMEWiNDER

    TimeWinder afholdes på og omkring Grønnessegaard gods, som ligger på Amtsvejen 280, 3390 Hundested. God beliggenhed hvad enten man kommer i bil, på cykel eller er gående. Der kører også en bus, som i perioden stopper på vejen, så der er nem adgang. 

    I 2024 producerede vi cirka 2000 flæskestegs sandwich, 1000 pølser med brød, og 1000 bakker pomfritter over vores 3 dage på festivalen, indtil vi fik udsolgt på sidste dagen. 

  • Should be Empty: