A. INTRODUKTION
Tak for at du vil deltage i denne undersøgelse. Din mening er vigtig for os, og vi er glade for, at du tager dig tid til at bidrage.
Europæisk samarbejde er vigtigere end nogensinde før. EU-Kommissionen er i fuld gang med at designe rammerne for fremtidens samarbejde, og du kan bidrage med din viden og holdninger til, hvad det skal handle om.
Interreg - en drivkraft for samarbejde over landegrænser
Interreg er en familie af EU-programmer, som støtter europæisk samhørighed og samarbejde på tværs af landegrænser. Projekter støttet af Interreg udvikler nye svar på tidens store udfordringer som f.eks. global opvarmning, klimatilpasning og grøn transport. Mange projekter udvikler også regionale kompetencer, f.eks. SMV'ers anvendelse af ny teknologi.
Interreg har gennem årene leveret utallige eksempler på positiv forandring rundt om i Danmark og andre steder i Europa.
Interreg vil også fremover tage fat på de store udfordringer. Men på hvilke områder er der størst behov for grænseoverskridende samarbejde? Dine svar vil hjælpe EU-kommissionen med at designe fremtidens Interreg.
Interreg North Sea i Danmark
Interreg North Sea programmet støtter tværsektorielt samarbejde over landegrænser i Nordsøregionen (se kortet nedenfor). Siden 1997 har vi støttet over 320 samarbejdsprojekter om emner lige fra maritim planlægning til grøn mobilitet og klimaforandringer.
Dine data er sikre
Dine svar vil blive behandlet anonymt, medmindre du vælger andet. Vi respekterer naturligvis GDPR-reglerne.
Spørgeskemaet er åbent for besvarelser indtil d. 31. maj 2024 kl.17.00. Det tager cirka 10-15 minutter at udfylde det.
Vi sætter stor pris på dine forslag og meninger. Dit input vil blive videregivet til EU-kommissionen.
Mange tak for dit bidrag!
Interreg North Sea sekretariatet