K7 WEEK - SYV DAGES KULTUR FOR UNGE
CPH STAGE er igen i år medarrangører af den landsdækkende kampagne K7 WEEK, som er startet af ADBC (Golden Days). K7 er et kulturinitiativ, som har kørt de sidste fire år og satte i 2023 rekord med 75.000 unge, der tog på museum, i teatret og til klassisk koncert i uge 37. Med K7 skaber vi en national kulturuge for unge, for at skabe større kendskab om teatre, museer og klassisk musik og på den måde sikre fremtidens kulturbrugere.
Tiltaget består af en kampagne, hvor teatre over hele landet i uge 37 (fra d. 9.-15. september) tilbyder ungebilletter til deres forestillinger til 40 kr. pr. stk. (ex. gebyrer). Vælger man som teater at deltage, bliver man en del af en landsdækkende kampagne for tiltaget.
Du/I kan tilmelde jeres forestilling/er ved at udfylde denne formular. Tilmeldingsfristen er mandag d. 3. juni. OBS! Det er ikke muligt at tilmelde gratis forestillinger.
Initiativet lanceres i august 2024, og alle vil få tilsendt kampagneelementer, som er nemme at bruge på sociale medier og websites. Kampagnesite: www.k7k7.dk
For at ungdomsbilletterne kan udløse formidlingstilskud, er det vigtigt, at:
- Forestillingen er formidlingsgodkendt
- Kunden ikke er fyldt 25 år (Billetten skal mærkes ”UNG” el. lign.)
- Billetterne kun er til forestillinger i uge 37 (9. til og med 15. sept. 2024)
Har du spørgsmål vedr. kampagnen kan du kontakte kommunikationsansvarlig på CPH STAGE, Signe Demant, på signe@cphstage.com. Har du spørgsmål vedr. formidlingstilskud, skal du kontakte Knirke fra Scenit på kc@scenit.dk