Vil du være med til at forme og drive udviklingen af fremtidens IT-løsninger og IT-arkitektur hos et af Danmarks største pensionsselskaber? Motiveres du af en betydende rolle i at realisere Sampensions ambitiøse IT-strategi ved at designe, udvikle og dokumentere tekniske løsninger skræddersyet til vores forretningsmæssige behov? Så er du måske vores nye løsningsarkitekt – som vi gerne vil tale med.
Lidt om Sampension
Sampension er et af Danmarks største pensionsselskaber og har en forretningsstrategi, der hviler på ambitionen om at være det bedste pensionsselskab i Danmark. Sampension befinder sig i en spændende udviklingsfase, og vi er derfor på udkig efter en dygtig løsningsarkitekt. Du vil få din hverdag i vores skønne og lyse kontorbygning i Tuborg Havn, Hellerup.
Rollen
Som vores nye løsningsarkitekt vil du spille en central rolle i at forme fremtidens IT-arkitektur hos Sampension. Du vil være ansvarlig for at designe, udvikle og dokumentere tekniske løsninger, der er nøje tilpasset vores forretningsmæssige behov. Således vil du bidrage til at sikre en robust og fremtidssikret arkitektur, der understøtter forretningens fremtidige behov og er i tråd med IT-strategien.
Dine arbejdsopgaver vil yderligere omfatte bl.a.:
- Definere optimale løsninger i overensstemmelse med referencearkitektur og arkitekturprincipper
- Bidrage til at vedligeholde og videreudvikle Sampensions arkitekturprincipper
- Samarbejde med produktejere, Business Analysts og arkitekter om at skabe overblik over nuværende løsninger og fordele og ulemper ved disse, for at kunne designe en referencearkitektur til fremtidens løsninger
- Være med til at udforme Sampensions detaljerede strategi for Dynamics365
- Sikre at IT-løsninger matcher vores forretningsbehov og den overordnede IT-strategi
Den ideelle profil
Som person er du analytisk og har god drivkraft, som gør, at du får ting til at ske og har fremdrift på dine projekter. Du har formentlig en baggrund som bachelor eller kandidat (f.eks. fra ITU, datalogi, ingeniør eller lignende). Du har erfaring med større integrationsprojekter i, og har et godt teknisk overblik over, Power-platformen.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har flere års erhvervserfaring, og har måske tidligere erfaring fra en rolle som løsningsarkitekt, Tech Lead eller lignende
- Har solid erfaring med .Net og Powerplatform-udvikling, og godt kendskab til Microsoft, Azure og infrastruktur-kodning
- Har erfaring som gør dig i stand til at afdække og tjekke, at arkitekturen er god og holdbar
- Har gode kommunikationsevner og kan formidle tekniske koncepter og løsninger til både tekniske og ikke-tekniske interessenter
- Du bidrager på en naturlig måde i dit team og evner på en konstruktiv måde at få dine kollegaer ”med”, som resultat af din erfaring, og at du som person er likeable
Processen og ansøgning
Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen for os. Vi håber, at du er nysgerrig og måske har lyst til at høre nærmere – så er du velkommen til at kontakte Niels Henrik Findsen, Partner, på telefon +45 2888 8971 eller Emilie Thrane, Consultant, på telefon +45 5388 8973. Vi afholder samtaler løbende. Du bedes sende din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 8. september 2024 ved at klikke Next i bunden af siden.
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.