Ønsker du at være drivkraften bag compliance, risikostyring og ESG i en førende private equity-fond? Send din ansøgning nu og bliv en del af VIA equitys team og vær med til at udvikle og implementere strategier, der sikrer overholdelse af virksomhedens høje standarder.
Om stillingen
VIA equity søger en engageret og dygtig kandidat til stillingen som Compliance-, Risiko- og ESG Manager. I denne rolle vil du have ansvaret for at lede og udvikle firmaets compliance- og risikostyringsfunktioner samt ESG-initiativer både internt i VIA og i samarbejde med deres porteføljeselskaber. Som VIAs kontaktperson til Finanstilsynet spiller du en central rolle i at sikre overholdelse af reguleringskrav og høj standard for corporate governance.
Du vil være ansvarlig for at planlægge og udføre risikostyrings- og compliancekontroller. Derudover omfatter dine øvrige primære opgaver at sikre VIAs overholdelse af relevant regulatorisk lovgivning (herunder ejerskab af processer for hvidvaskkontroller, intern (inklusive overfor bestyrelsen) rapportering på compliance, risikostyring og ESG, løbende overvågning og opdatering af VIAs politikker og forretningsgange.
Rollen indebærer også at sikre, at VIA lever op til SFDR, UN PRI og Aktive Ejeres krav, herunder transparens og oplysningspligter. Du vil bidrage til at udforme og opdatere VIAs årlige ESG-rapport, rapportere ESG-aktiviteter til investorer og støtte ved investorers ESG-møder og events.
Dette er en mulighed for at være en central aktør i VIAs fortsatte succes og vækst som en ledende private equity-aktør i Norden og DACH-regionen, hvor du vil spille en afgørende rolle i at sikre bæredygtig værdiskabelse og overholdelse af høje standarder inden for ESG og corporate governance.
Om dig
Den ideelle kandidat har en baggrund fra jura, konsulentbranchen eller finanssektoren og har tidligere beskæftiget sig med compliance og også gerne risikostyring og ESG. Derudover har du personlig drive, er struktureret og analytisk, og besidder en grundlæggende forståelse for og interesse for compliance, ESG, regulatoriske krav og aktivt ejerskab. Du skal kunne arbejde selvstændigt såvel som i teams og sætte pris på et uformelt arbejdsmiljø.
Arbejdssproget er skandinavisk og engelsk, og det er et krav at kunne engelsk på forretningsniveau både mundtligt og skriftligt.
Personlige kvalifikationer:
- Du har kommerciel forståelse
- Du har en professionel fremtræden og høj grad af integritet
- Du er struktureret og pligtopfyldende
- Du trives med både at være den ansvarlige for og den udøvende i projekterne
- Du har en systematisk tilgang til arbejdet og evne til at tage ansvar og ejerskab af opgaverne
Virksomheden tilbyder
VIA equity tilbyder et dynamisk og internationalt arbejdsmiljø med et dedikeret team af 16 højt kvalificerede investeringsprofessionelle fra fire forskellige lande. Med kontorer i Hellerup og München arbejder disse eksperter tæt sammen, for at overvåge og udvikle en diversificeret portefølje, der i øjeblikket omfatter 17 virksomheder.
Hos VIA equity bliver du en del af en virksomhed, der har som mål at identificere og støtte virksomheder, med vækstpotentiale og sikre, at de opererer i overensstemmelse med de højeste standarder for corporate governance. Med deres dybdegående branchekendskab, strategiske tænkning og en vægt på ESG, er VIA equity dedikeret til at fortsætte succesen, som en førende aktør inden for private equity i Norden.
Sådan søger du
Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen. Vi behandler ansøgninger løbende, og du bedes derfor sende CV og ansøgning via denne side hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Chefkonsulent, Sophie Cruse Henriksen på +45 4160 9108 eller soc@cspartners.dk.
Som ansøger giver du et frivilligt og aktivt samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger, samt at Copenhagen Search Partners videregiver din ansøgning samt de personoplysninger, du afgiver i formularen, til vores kunde.
Om VIA equity
VIA equity, grundlagt i 2006, er en privat nordeuropæisk kapitalfond med fokus på opkøb af software- og IT-virksomheder. Med fem fonde og over EUR 400 millioner under forvaltning, har VIA equity opnået stor succes gennem investeringer i små og mellemstore. Fonden fokuserer bredt på software, teknologi, medier og telekommunikation og er godkendt af Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde. VIA equitys portefølje omfatter virksomheder fra Nordeuropa, herunder Tyskland og Skandinavien, og med lanceringen af sin femte artikel 8-fond i 2023 understreger VIA equity sit engagement i bæredygtig og ansvarlig investering.
Investeringerne spænder over majoritets- og minoritetsinvesteringer, typisk gennem private equity-strukturer som leveraged og management buy-outs. VIA equity søger virksomheder med stærke markedspositioner og vækstpotentiale inden for attraktive, højvækst-segmenter. For mere information besøg https://viaequity.com/