Drømmer du om at arbejde for en banebrydende kosttilskudsvirksomhed, der sætter nye standarder for renhed og gennemsigtighed? Vil du samtidig være med til at styrke et brand med en imponerende net promoter score på 62+ og drive væksten for produkter, der allerede er markedsledende? Så er du måske den nye Brand Manager til Puori på deres kontor i centrum af København.
Om stillingen
Som Brand Manager for Puori i Danmark vil du spille en central rolle i at sikre fortsat vækst og en stærk positionering af Puori-brandet. Med udgangspunkt i den globale brandstrategi skal du arbejde for at skabe en konsekvent tilstedeværelse på markedet gennem en række 360-graders marketingværktøjer. Du vil være ansvarlig for at sikre, at Puoris produkter forbliver relevante og attraktive for forbrugerne, og du kender måske allerede Puori fra din tur i Matas, helsebutikker eller fra førende onlineforhandlere af kosttilskud.
Dine arbejdsopgaver spænder bredt og omfatter blandt andet at udvikle og implementere langsigtede strategier, der understøtter virksomhedens vækstmål. Du vil udarbejde og eksekvere den overordnede marketingplan, som inkluderer både digitale og traditionelle retailkampagner, medie- og PR-initiativer samt aktivering af influencers. Du vil også være ansvarlig for lokaliseringen af globale materialer som brochurer, POS-materialer og præsentationer, så de passer til det danske marked. Derudover vil du være ansvarlig for at arrangere events og indgå i spændende brandsamarbejder
En vigtig del af rollen vil være deltagelsen i udviklingen af globale brandkampagner, hvor du får mulighed for at påvirke det samlede brandudtryk. Samarbejde med Puoris forskellige afdelinger som marketing, produktudvikling og salg er afgørende for at sikre en sammenhængende indsats, der opretholder brandintegriteten og sikrer opfyldelsen af virksomhedens forretningsmål.
Dine arbejdsopgaver vil derudover omfatte at:
- Identificere og modne nye forretningsmuligheder og projekter
- Udføre markeds- og forbrugerundersøgelser
- Sikre konsistens i brandkommunikationen på tværs af alle kanaler
- Drive go-to-market-strategier for nye produktlanceringer
- Tracking og rapportering
Om dig
Den ideelle kandidat til rollen som Brand Manager for Puori i Danmark er en passioneret og resultatorienteret marketingprofil med en stærk forretningsforståelse og evnen til at drive brandet fremad i et konkurrencepræget marked. Sundhed fylder i din hverdag, og du skal kunne sætte dig ind i produkterne og identificere dig med Puoris vision om at hjælpe forbrugerne til et sundere og renere liv.
Det forventes, at du har mindst 5 års erfaring i en tilsvarende rolle, gerne inden for skønhed, Pharma eller sundhedsindustrien. Derudover har du solid erfaring med at udvikle og implementere langsigtede strategier og eksekvere marketingplaner, både på digitale platforme og i den traditionelle detailhandel. Du er vant til at arbejde med 360-graders marketing, der inkluderer PR, medier, influencer-aktivering og events. Erfaring med lokalisering af globale marketingmaterialer og tæt samarbejde med tværfaglige teams er en stor fordel.
Som person er du udadvendt, positiv og energisk, og du trives med at være det koordinerende bindeled mellem marketing, salg og produktudvikling. Samtidig, besidder du en struktureret tilgang til dit arbejde, sans for detaljer og en skarp forståelse for kommunikation. Du er en stærk beslutningstager med god dømmekraft, som kan træffe velovervejede valg og drive projekter fremad. Den ideelle kandidat har ligeledes fingeren på pulsen, når det gælder nye digitale og markedstendenser og kan anvende disse til at styrke brandets positionering og vækst.
Hos Puori lægges der stor vægt på at skabe et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og arbejdsglæde, og de ser derfor gerne, at du deler denne værdi. Endelig er virksomhedssproget engelsk, og det forventes, at du kan beherske det på et professionelt niveau, både skriftligt og mundtligt.
Personlige kvalifikationer:
- Du har en professionel fremtræden og høj grad af integritet
- Du trives med både at være den ansvarlige for og den udøvende i projekterne
- Du har en systematisk tilgang til arbejdet og evne til at tage ansvar og ejerskab af opgaverne
- Du har stærke relationelle evner og kan opretholde objektivitet i alle situationer
Virksomheden tilbyder
Som medarbejder hos Puori tilbydes du en række attraktive fordele, der bidrager til både din trivsel og professionelle udvikling. Du kan se frem til et sundt frokostprogram, fitnesscenter på kontoret samt et inspirerende arbejdsmiljø med gode kollegaer, der skaber en rummelig og social atmosfære. Derudover får du muligheden for at være en central del af en spændende international vækstrejse, hvor du kan have stor indflydelse på virksomhedens fremtidige retning og strategi. Hos Puori værdsættes både samarbejde og personlig udvikling, hvilket skaber et motiverende miljø for alle medarbejdere.
Med en flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje får du betydelig indflydelse på arbejdsopgaver og strategiske beslutninger, hvilket giver dig mulighed for at forme din egen karriere og udvikle dig i din rolle. Kontoret på Havnegade har en attraktiv beliggenhed, og herfra kan du arbejde fokuseret og samtidig nyde godt af de sociale aspekter af arbejdspladsen. Virksomheden tilbyder også fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Sådan ansøger du
Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen. Vi behandler ansøgninger løbende, og du bedes derfor sende CV og ansøgning via denne side hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Chef Konsulent, Sophie Cruse Henriksen på +45 4160 9108 eller soc@cspartners.dk.
Som ansøger giver du et frivilligt og aktivt samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger, samt at Copenhagen Search Partners videregiver din ansøgning samt de personoplysninger, du afgiver i formularen, til vores kunde.
Om Puori
Puori er en dansk virksomhed grundlagt i 2009 af Oliver Amdrup-Chamby og Julius Heslet, med fokus på at udvikle rene og transparente kosttilskud af høj kvalitet. Navnet "Puori" står for "Pure Origin," der understreger virksomhedens dedikation til naturlige ingredienser. Startende med omega-3 fiskeolie har Puori udvidet sit sortiment til at inkludere magnesium, vitaminer, probiotika og proteinpulver, alle designet til at støtte en sund livsstil.
Virksomheden er kendt for sin kompromisløse tilgang til kvalitet og gennemsigtighed. I samarbejde med The Clean Label Project® testes alle produkter for over 200 potentielt skadelige stoffer af uafhængige laboratorier. Testresultaterne kan tilgås via en QR-kode på etiketten, hvilket giver kunderne fuld indsigt i produkternes indhold.