Tilmelding UNGEPANEL Logo
  • UNGEPANEL 2026

    REPUBLIQUE/REVOLVER
  • Vi har fortsat et stort ønske om at lytte mere til de unges stemmer, og derfor startede vi sidste år, i samarbejde med Zetland, et UNGEPANEL (16-24 år) på REPUBLIQUE / REVOLVER – et forløb i et år. Et år er gået - og vi ønsker at gøre det igen, denne gang fra februar 2026 – december 2026.


    Hvorfor et UNGEPANEL? Det ved teaterchef, Rikke Hedeager: 

    ”På REPUBLIQUE/REVOLVER længes vi altid efter noget nyt. For kun ved at afklæde sig skråsikkerhedens tunge kappe kan man flytte sig og skabe reel forandring,” forklarer Rikke Hedeager og fortsætter:

    ”Derfor ser vi meget frem til dialogen med ungepanelet, der skal hjælpe os med at pege på alle vores egne blinde vinkler og udfordre status quo i vores måde at tænke og kommunikere på. Så vi vil lære af de unge – og samtidig give dem en større stemme og mere medbestemmelse.”

    Hvilken relevans har det for Zetland? Det forklarer direktør for Zetland, Tav Klitgaard: 

    ”Her på Zetland er vores mission ret enkel: Vi vil gerne give folk mod på at forstå verden – og lyst til at tage ansvar for den. Men vi kan selvfølgelig langtfra stå alene. Hele kulturlivet skal spændes for vognen, og teatrene er en vigtig del af det,” fortæller Klitgaard og forklarer videre:

    ”Hvis missionen skal lykkes, skal vi også være relevante for unge. Zetland lykkes hver dag med at få unge til at forbruge journalistik og engagere sig i samfundet. Derfor er vi også både glade for og stolte over at være partner på REPUBLIQUE / REVOLVERs ungepanel, som netop skal gøre teateroplevelsen endnu mere meningsfuld for de yngre generationer.” 

    Som medlem af UNGEPANELET får du desuden: 

    👉 Mulighed for at se en masse teater gratis i et år (gratis ÅRSKORT) fra februar 2026 til februar 2026

    👉 Mulighed for at give din mening til kende i spørgeskemaundersøgelser og 2 workshops på teatret i 2026 (af to timers varighed), hvor du er med til at udvikle på oplevelserne og kommunikationen på REPUBLIQUE/REVOLVER sammen med vores teaterchef samt marketing- og kommunikationsafdeling. 

    👉 Gave fra Zetland: Gavekort på 3 mdrs. medlemskab til Zetland + mulepose + bogmærke + klistermærker. 


    Er det noget for dig, eller en du kender? Søg nu, der er begrænset antal pladser!
    Skal du være med i UNGEPANELET, så send os en mail med din ansøgning senest den 1. februar. Skriv gerne kort om dig selv (max en halv side), og hvorfor du ønsker at være en del af vores UNGEPANEL. 

    Send din mail med ansøgning til kommerciel chef Louise Toft: loto@osterbroteater.dk 

    Svar på ansøgninger sker fredag den 6. februar 2026.

     

    Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Image-29
  • Should be Empty: