Brænder du for at arbejde primært med forskelligartede PA-opgaver og sekundært spændende HR-opgaver? Motiveres du af at have en central rolle i en virksomhed med stærk lokal forankring og over 160 års historie? Er du struktureret, energisk og initiativrig? Og trives du med stort ansvar, varierende opgaver og mange bolde i luften? Så er du måske vores nye medarbejder til en nyoprettet stilling som PA/HR-assistent til vores kontor i Næstved.
Jobbet
I rollen som PA/HR-assistent vil du blive en nøglemedarbejder i Lokal Forsikring og en betroet støtte/PA for den administrerende direktør. Stillingen vil hovedsageligt bestå af PA-relaterede opgaver, som skønsmæssigt udgør 60 % af rollen, mens HR-relaterede opgaver vil fylde de resterende 40 %. Set i lyset af, at det er en nyoprettet stilling, vil du have god mulighed for at præge rollen.
Dine arbejdsopgaver som PA/HR-assistent vil bl.a. omfatte:
- Deltage i vigtige møder, herunder bestyrelsesmøder og ledermøder, tage referater og følge op på beslutninger
- Indkalde til møder og bidrage til effektiv kommunikation mellem ledelsen og medarbejdere
- Assistere den administrerende direktør med opfølgning på igangsatte aktiviteter og sikre yderligere struktur
- Tage ansvar for interne HR-opgaver, herunder brug og vedligeholdelse af HR-ON systemet
- Være en betroet støtte for den administrerende direktør og samtidigt skabe en fortrolighed med resten af organisationen
- Håndtere praktiske opgaver og fungere som "lynafleder" for den administrerende direktør
Den ideelle profil
Vi forestiller os, at du har erfaring og interesse inden for kombinationen af PA og HR-området. Som person er du udadvendt, struktureret og initiativrig og har en metodisk tilgang til dit arbejde.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Du har en ubetinget professionel evne til at håndtere fortrolige oplysninger
- Du er god til at læse mennesker og tilpasser din kommunikation til forskellige personligheder og situationer
- Du er empatisk og har nemt ved at forstå dine kollegaer og deres behov, hvilket gør dig i stand til at skabe trygge og konstruktive relationer
- Du trives med at assistere en chef og samtidig arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- Du er tilpasningsdygtig og fleksibel, hvilket gør, at du kan håndtere både strategiske og praktiske opgaver, samtidig med at du holder fokus på kvalitet i dit arbejde
Processen og ansøgning
Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen for Lokal Forsikring. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Henrik Findsen, Partner, på telefon 2888 8971 eller Ditte Wind, Consultant, på telefon 3141 6970. Vi afholder samtaler løbende. Du bedes sende din ansøgning og CV hurtigst muligt, og senest den 28. december ved at trykke på Next nedenfor.
Lidt om Lokal Forsikring
Med ca. 90 medarbejdere arbejder Lokal Forsikring målrettet for at skabe værdi for både kunder og kollegaer. Lokal Forsikring lægger vægt på samarbejde, nærvær og tryghed i både interne og eksterne relationer, hvilket gør det til et attraktivt sted at arbejde. Som en del af organisationen vil du have mulighed for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og understøtte en kultur, der fremmer fællesskab og medarbejdertrivsel. Lokal Forsikring tilbyder dig et spændende, selvstændigt og udviklende job, hvor du får god mulighed for at præge dine opgaver og rollen.