TEKNISK UDDYBNING Logo
  • TEKNISK UDDYBNING

  • Den tekniske uddybning er et dokument til dig, der har fået støtte, så du både får overblik over dine muligheder, Filmværksted Odenses ressourcer og retningslinjer og får inspiration til at producere under gode arbejdsforhold og mere bæredygtigt.

    Du kan bruge listen til egen reference gennem hele dit produktionsforløb.

    Hvis du har spørgsmål eller har brug for et uddybende møde, kan du altid tage fat i produktionsleder René på rene@ofilm.dk eller telefon 2557 8825.

     

    Se vores støtteproces her.

  • Udbetaling af støttebeløb

  • Produktionsstøtte

    Vi udbetaler 75 % af støttebeløbet, når du har underskrevet støttetilsagnet.

    Du anmoder første udbetaling ved at sende en mail med dit produktionsnummer og kontonummer til rene@ofilm.dk 

    De sidste 25 % udbetales, når du færdigmelder din film.

     

    Pitchstøtte

    Vi udbetaler det fulde støttebeløb, når du færdigmelder din film.

  • Booking af produktionsudstyr

  • UDSTYRSBOOKING TIL PRODUKTION

    Book dit udstyr så snart du kender dine produktionsdatoer.

    Al kommunikation angående udstyr foregår med tekniker Torben Ræbild: torben@ofilm.dk -- tlf. 2557 8820.

    Inden du booker er det en god idé at forholde dig til:

    - optageformater & workflow
    - samling og test af udstyr
    - om udstyret skal bruges på udsatte steder som fx til vands, i sand eller i luften, og hvordan I i så fald vil sikre det

     

    Du booker udstyr her.

     

    NB: På pitchstøtten kan du max. booke udstyret i fire dage.

  • ANDRE MULIGHEDER IFM. PRODUKTIONEN 

    Når du modtager støtte fra Filmværksted Odense, har du også mulighed for at:

    · Få adgang til Movie Magic Budgetting & Scheduling ifm. breakdown af manuskriptet og produktionsplanlægningen. Vi kan udlevere en licensnøgle, så du får adgang på egen computer mod, at du afinstallerer igen så snart produktionen er færdig

    · Få rabat på leje af produktionsbiler hos AVIS ved brug af værkstedets rabatkode.

    · Booke os til sparring og vejledning på fx manuskript eller produktionsplan ved produktionsleder René Odgaard på rene@ofilm.dk eller 2557 8825 for at aftale nærmere omkring mulighederne.

    · Downloade skabeloner til både holdlister, budget, dagsprogrammer mm. via vores hjemmeside.

  • Booking af mødelokale, biograf, klipperum & mix-biograf

  • BOOKING AF MØDELOKALER, BIOGRAF, KLIPPERUM & MIX-BIOGRAF TIL HOLDMØDER, SCREENINGS & POST-PRODUKTION

    Når du modtager støtte fra Filmværksted Odense, har du mulighed for at booke følgende lokaler:

    ·         mødelokaler til fx holdmøder, casting mm.

    ·         biograf til gennemsyn, premierer eller lign.

    ·         klipperum med Adobe Creative Cloud eller AVID Media Composer

    ·         grading-suite med Adobe Creative Cloud eller Da Vinci Resolve

    ·         Mix-biograf med Pro Tools til at mixe i 5.1 eller 7.1

     

    Du booker mix biograf, grading-suite og klipperum her.

    Du booker mødelokale og biograf til holdmøder og screening her.

     

    Hvis det er første gang, du bruger vores post-faciliteter, skal du have en introduktion. Book en introduktion her.


    Hvis du skal klippe uden for værkstedets åbningstider, skal du have en nøgle udleveret og sættes ind i vores alarmsystem i åbningstiden. Anmod om nøgle her.

     

    GDPR: Ved booking af et lokale accepterer du, at dit navn, telefonnummer og din e-mail fremgår på en kalenderoversigt over lokalebookinger, som ligger offentligt tilgængelig her på www.ofilm.dk.

    Ønsker du ikke dette, eller har du spørgsmål angående din booking, skal du kontakte produktionsleder René på rene@ofilm.dk, inden du booker.

  • Bæredygtig filmproduktion

  • Bæredygtig filmproduktion

    Vi skal passe på kloden og hinanden, selvom vi gerne vil lave fede film. Heldigvis udelukker det ene ikke det andet.

    Vi anbefaler, at I på produktionen udpeger en Green Manager, som har ansvaret for at udarbejde en bæredygtighedsplan for din produktion og sikre at tiltagene bliver efterlevet.

     

    Hent evt. inspiration på vores hjemmeside her.

    Book også vores 'grønne udstyrspakke', når du booker udstyr.

    Pakken består af:

    - Vandbeholder (15 liter)
    - Vandflasker
    - Service (kopper, tallerkner, bestik)
    - Affaldssortering med bioplastposer

     

    GREEN PRODUCERS TOOL

    Ved færdigmelding af filmen, skal produktionen aflevere en rapport over CO2-forbruget.

    Filmværksted Odense stiller derfor GREEN PRODUCERS TOOL til rådighed for alle støttede produktioner, så du kan lave en præcis beregning på din produktions CO2-forbrug.

    Kontakt produktionsleder René på rene@ofilm.dk eller projektkoordinator Malene Kildemark på malene@ofilm.dk for at få adgang og vejledning. 

     

  • Arbejdsmiljø på din produktion

  • ET GODT ARBEJDSMILJØ PÅ SET

    Et godt arbejdsmiljø involverer gode rammer både fysisk og psykisk for dit cast og crew.

    Vi anbefaler, at du tænker over, hvordan du sikrer et godt arbejdsmiljø på din produktion med fokus på god tone, forplejning, hviletid, et trygt psykisk miljø og sikkerhed på set. 

    Læs disse retningslinjer for inspiration til at sikre en god, rar og sikker produktion gennem alle produktionsfaserne.

    Find generel inspiration om arbejdsmiljø og god adfærd på vores hjemmeside her. 

     

    SPØRGSMÅL TIL ARBEJDSMILJØET:

    - Hvordan vil I så vidt muligt sikre jer, at både udvikling, produktionen og post-produktionen bliver en god oplevelse for alt cast og crew involveret?

    - Er der scener i manuskriptet med risiko for fysisk eller psykisk belastning af cast eller crew?

    - Hvilke foranstaltninger tager I for at gøre oplevelsen god og sikker for cast & crew? 

    - Optages der på locations med særlige sikkerhedsrisici, eller hvor der ikke er adgang til basale fornødenheder som fx vand, toilet, strøm, varme mm?

    - Hvordan imødekommer I eventuelle manglende foranstaltninger eller risici?

    - Er I bekendte med reglerne for arbejdstid og hviletid for cast & crew - herunder fx arbejde med børn?

     

    BOOK VORES SAFETY PAKKE 

    Du kan med fordel booke vores Safety pakke, når du booker udstyr for at have basal nødhjælp med på set.

    Pakken indeholder:

    - førstehjælpskasse 
    - refleksveste
    - pandelamper
    - brandtæppe

    Du booker pakken sammen med dit produktionsudstyr via vores hjemmeside.

  • HVIS DU HAR BØRN MED I DIT CAST

    Hvis du arbejder med børn, er der helt særlige regler for arbejds- og hviletid samt en lang række andre hensyn, du bør tage.

    Læs meget mere om at arbejde med børn på vores hjemmeside.

  • Omtale & kreditering af Filmværksted Odense

  • Når du modtager støtte, skriver du under på en række støttevilkår, heriblandt at omtale og/eller tagge Filmværksted Odense hver gang du laver opslag om dit projekt på sociale medier.

    På Instagram tagger du os med @filmvaerksted_odense
    På Facebook og LinkedIn tagger du os som Filmværksted Odense.

    Filmværksted Odense skal krediteres med logo i starten af din film samt i rulle/slutteksterne. Filmværkstedets logo må ikke ændres i farve eller lay out.

  • Gennemsyn

  • OBLIGATORISK GENNEMSYN INDEN DIT KLIP LUKKES

    Filmværksted Odense skal have set og godkendt dit projekt ved gennemsyn, inden du lukker klippet. Det kan foregå fysisk hos os eller online ved, at du sender et cut via mail.

    Kontakt produktionsleder René Odgaard for at aftale nærmere: 2557 8825 / rene@ofilm.dk

  • Færdigmelding og pligtaflevering

  • FÆRDIGMELDING

    Du skal aflevere følgende, inden du holder premiere:

    · En kopi af filmen

    · En udfyldt færdigmeldingsblanket 

    · 1 lanceringsbillede samt 1 behind the scenes-billede fra filmen i .tiff eller jpeg format

    · Hvis muligt: En trailer eller teaser fra filmen, vi må dele på SoMe

    · Regnskab for støttebeløbet med angivelse af beløb og udgiftens art*

    · CO2-regnskab for hele produktionen

     

    *Du eller producenten skal opbevare bilag for de udgifter, Filmværksted Odenses støtte har dækket sammen med støttetilsagn i 5 år. Filmværksted Odense kan bede om at få udleveret kopi af bilag ifm. revision og Skat.

     

    Du færdigmelder din film her.

    PLIGTAFLEVERING

    Det Danske Filminstitut driver et arkiv i Glostrup, hvor de opbevarer al dansk film. Pligtafleveringen af film gælder alle danskproducerede spillefilm, reklamefilm, kort- og dokumentarfilm og er din måde at få sikret, at du altid kan hente en kopi af din film.

    Læs mere og start processen med pligtaflevering her.

  • Should be Empty: