Læs inden du udfylder:
Nogle felter i skemaet er obligatoriske at udfylde. Udover disse skal du kun udfylde de felter, der er relevante for dig/jer. Hvis du søger udviklingsstøtte, er det helt normalt, at der er felter, du endnu ikke kan udfylde, da projektet stadig er i en tidlig fase. Undlad at udfylde felter, hvis det blot gentager information, du allerede har angivet.
Vores formål:
Tænk over, om din ansøgning ligger indenfor vores formål, som er: talentudvikling til den danske film- og tv-branche.
Adresse / bopæl
Det er et krav for at søge, at ansøger har en dansk adresse. De øvrige holdmedlemmer behøver ikke.
Hvad støtter vi ikke
Filmværkstedet støtter ikke alle filmtyper. Rene animationsprojekter henvises til Filmværksted Viborg. Kunstneriske værker rettet mod galleriudstilling henvises til Kunstfonden. Kommercielle projekter som f.eks. musikvideoer og/eller reklamefilm kan vi heller ikke støtte.
Vi støtter heller ikke projekter, som tidligere har modtaget støtte f.eks. fra DFI.
Støtte til postproduktion
Hvis du har alle optagelser i hus allerede og gerne vil søge til postproduktion, skal du sætte kryds ved, at du søger produktionsstøtte, men vær i den forbindelse opmærksom på, at det ikke er muligt at søge om støttekroner til postproduktion, fordi vores støtte er øremærket til at dække omkostninger ved optagelserne. Vi dækker ikke allerede afholdte udgifter.
Søger du eller har du støtte fra et af de andre filmværksteder?
Hvis du allerede har fået produktionsstøtte til det projekt du gerne vil søge med her fra enten Århus, Odense eller Viborg, skal du i stedet bruge vores supplerende støtte. Det er ikke muligt at søge mere end ét filmværksted per ansøgningsrunde. Søger du eksempelvis både i København, Odense og Aarhus med det samme projekt, vil du blive bedt om at tilbagetrække din ansøgning fra et af værkstederne.
*Note ang. støtte til serie
Hvis serieformatet er nyt for dig, anbefaler vi, at du søger støtte til et proof of concept, altså ét serieafsnit i første omgang.
Ansøgning uden manus
Man kan godt søge om støtte til filmprojekter uden, at man har et manuskript. Men så er det godt for konsulenterne, at du redegør på en anden måde for, hvordan historien og karaktererne udvikler sig.
Et lille tip
Skriv kort - konsulenterne har meget materiale, som de skal læse.
Ansøgningsskema:
Tryk "Gem" forneden, hvis du vil afbryde undervejs og vende tilbage senere.