• Image field 28
  • K7 WEEK - SYV DAGES KULTUR FOR UNGE

    K7 WEEK er en årlig national kulturuge i uge 37 med fokus på teater, museer og klassisk musik. Formålet med K7 er at introducere flere unge til kulturlivet og skabe større kendskab til landets museer, klassiske musikscener og teatre – og dermed bidrage til at sikre fremtidens kulturbrugere.

    CPH STAGE er igen i år medarrangør af den landsdækkende kampagne K7 WEEK og står for at koordinere teatrenes deltagelse. 

    OM K7 WEEK-KAMPAGNEN
    I 2025 deltog 29 teatre i kampagnen. Evalueringen viste blandt andet, at 95 % af de unge deltagere fik større lyst til at udforske det danske kulturliv efter deres deltagelse i K7 WEEK. Kampagnen består i, at teatre over hele landet i uge 37 – d. 7-13. september 2026 – tilbyder ungdomsbilletter til 40 kr. pr. stk. (ekskl. gebyrer) til udvalgte forestillinger.  

    Ved at deltage bliver jeres teater en del af en landsdækkende kampagne målrettet unge. 

    Kampagnen har en betydelig rækkevidde med knap en halv million i reach på SoMe samt 62.000 nyhedsbrevsmodtagere med en åbningsrate på 56,3 % – her vil jeres forestillinger blandt andet blive eksponeret. 

    K7 WEEK I 2026
    I 2026 ønsker vi at introducere endnu flere unge til landets teatre og samtidig udvide udbuddet af forestillinger. Derfor håber vi, at I vil være med. 

    Du/I kan tilmelde jeres forestilling(er) ved at udfylde denne formular. 

    Tilmeldingsfristen er mandag den 1. juni

    Kampagnen lanceres i august 2026. Alle deltagende teatre vil modtage kampagnemateriale, som er let at anvende på sociale medier og websites.  

    Kampagnesite: www.k7k7.dk

    For at ungdomsbilletterne kan udløse formidlingstilskud, er det vigtigt, at: 

    • Forestillingen er formidlingsgodkendt 
    • Kunden er mellem 18 og 25 år
    • Billetterne kun er til forestillinger i uge 37 (7. til og med 13. sept. 2026) 

    Har du spørgsmål vedr. kampagnen kan du kontakte kommunikationschef på CPH STAGE, Signe Demant, på signe@cphstage.com. Har du spørgsmål vedr. formidlingstilskud, skal du kontakte Knirke fra Scenitpå kc@scenit.dk.  

    Foto: Rita Kuhlmann

  • Browse Files
    Drag and drop files here
    Choose a file
    Cancelof
  • Should be Empty: