• Rotationspulje 2026: Særligt udstyr

    Til dig, der har fået produktionsstøtte ved Filmværksted København

  • Læs inden du udfylder: 

    Rotationspuljen er en tillæggstøtte til dig, der har fået produktionsstøtte.

    Det er Værkstedstalspersonerne, som hvert år fastsætter, hvilket fokus rotationspuljen skal have. I 2026 har de valgt, at fokus skal være særligt udstyr. 

    Puljen er tiltænkt kortfilm, hvor adgangen til specifikt eller specialiseret udstyr er afgørende for den kunstneriske og/eller tekniske realisering af projektet. Puljen er målrettet produktioner, som på grund af deres form, metode eller indhold ikke kan gennemføres tilfredsstillende med standardudstyr alene.
    Støtten kan anvendes til leje af eller adgang til særligt grej, som er nødvendigt for at kunne formidle projektets fortælling på en præcis og hensigtsmæssig måde. Det kan eksempelvis være udstyr, der muliggør særlige optagelsesforhold, tekniske løsninger eller bevidste æstetiske valg, som er centrale for projektets udtryk. Puljen prioriterer projekter, hvor der er en klar og velbegrundet sammenhæng mellem det ansøgte udstyr og den måde, historien fortælles på, og hvor udstyret bidrager direkte til at realisere projektets intention samt det visuelle og/eller lydlige udtryk.

    Eksempler på udstyr, der kan søges støtte til, omfatter blandt andet: 


    - Steadicam eller andet stabiliseringsudstyr

    - Drone til luftoptagelser

    - Undervandskamera

    - Andet specialiseret grej, som er afgørende for produktionens gennemførelse

     

    Puljen er ikke tiltænkt dækning af almindelige eller udvidede produktionsbehov eller kompensation for produktionsmæssige begrænsninger (fx natoptagelser, locations eller vejrforhold). Puljen er heller ikke tiltænkt at dække honorarer.

    Støtten udgør maks. 5000 DKK, og der er afsat 50.000 DKK til puljen pr. år., dvs. begrænset til maksimalt 10 bevillinger om året. Der foretages derfor en skærpet prioritering af ansøgninger, hvor det særlige udstyr er centralt og uomgængeligt for projektets kunstneriske og metodiske undersøgelse.

    Ansøgningen vil blive behandlet inden for 1-2 uger, og du vil modtage svar fra koordinator@fvkbh.dk

    Ansøgningen kan afvises, hvis den ikke falder indenfor rammerne af støtten eller hvis den afsatte pulje er brugt for året. 

    Har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os. 

  • Browse filer
    Cancelof
  • Oplysninger til vores bogholderi

  • Hvad sker der nu? 

    Behandlingstiden kan være 1-2 uger.

    Når din udbetalingsanmodning er behandlet, vil du modtage et støttedokument, som du skal underskrive før du modtager pengene på din konto.

    Hvad sker der, når I er færdige med optagelserne og det særlige udstyr?

    Vi vil meget gerne kunne tage kontakt til jer efterfølgende med henblik på at dele jeres erfaringer med at bruge det særlige udstyr og hvordan det understøttede jeres fortælling. 

  • Samtykkeerklæring

    Hermed giver jeg Filmværksted København ret til at anvende og opbevare de med ansøgningen indsendte oplysninger i forbindelse med vurdering og afgørelse om støtte eller afslag. Oplysningerne er fortrolige og omfattet af Forvaltningslovens paragraffer om fortrolighed. De deles således kun med for sagsbehandlingen relevante medarbejdere. Data vil ikke blive videregivet eller offentliggjort for ansøgere, der modtager afslag. Udvalgte og relevante data - ikke personfølsomme - vil blive offentliggjort for de ansøgere, der modtager støtte.

    Visse data til brug for rapporter og statistik for Fonden Filmtalent opbevares i det fælles databasesystem, som ud over Filmværksted København og Filmtalent omfatter Filmværksted Odense, Filmværksted Aarhus og Filmværksted Viborg (animation). 

  • Should be Empty: