DEN GODE OPLEVELSE - I ET FÆLLESSKAB MED ANDRE
Du er ved at ansøge om at deltage i projektet Den gode oplevelse – i et fællesskab med andre. Som deltager bliver du en del af et 10-måneders udviklingsforløb sammen med ca. 19 andre voksne med bevægelseshandicap, hvor idræt, fællesskab og egen indsats er vejen til øget trivsel og nye muligheder.
Forløbet omfatter:
- Fællessamling med fysisk fremmøde: 10. maj 2026
- Fællessamling med fysisk fremmøde: 5. september 2026
- Fællessamling med fysisk fremmøde: 28. november 2026
- Sportsrejse til Club La Santa: 29. januar – 5. februar 2027
- Løbende aktiv deltagelse i sparringsgrupper
Ved ansøgning forpligter du dig til aktiv deltagelse i hele forløbet – herunder fremmøde til alle samlinger og kontinuerlig deltagelse i sparringsgrupperne.
SPORTSREJSEN TIL CLUB LA SANTA
Under opholdet bor du i lejlighed sammen med 1–3 andre deltagere. Lejligheder og faciliteter er indrettet handicapvenligt.
Sportsrejsen følger et fastlagt program, som blandt andet indeholder:
- To daglige idrætsaktiviteter
- Fælles møder og refleksion
- Fællesspisning
Der er mulighed for at medbringe hjælper ved behov. Udgifter til hjælper afholdes for egen regning. Medbringer du ikke hjælper, forudsættes det, at du kan klare dig selv under opholdet.
ANSØGNING
I ansøgningen ønsker vi at blive klogere på, hvem du er, og hvorfor du ønsker at blive en del af projektet.
Du skal derfor:
- Udfylde ansøgningsskemaet
- Uploade en kort videopræsentation
Videoformat
- Varighed: maks. 3 minutter
- Optages alene (mobil er helt fint – og du må gerne få en til at holde den)
- Vigtigt: Vær dig selv. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Det vil vi gerne høre fra dig
Brug nedenstående spørgsmål som inspiration – de hjælper os med at få et helhedsindtryk af dig:
1. Hvem er du?
Fortæl kort, hvem du er, og hvad der fylder i dit liv lige nu.
2. Hvorfor søger du DGO?
Hvad motiverer dig til at søge – og hvad håber du at få ud af at deltage?
3. Dig i fællesskaber
Hvordan er du typisk i et fællesskab?
Hvad bidrager du selv med?
(Tager du fx initiativ, skaber stemning, foretrækker struktur eller støtter andre?)
4. En personlig erfaring
Fortæl kort om en situation, hvor du blev udfordret – og hvad du lærte af den.
5. Afslutning
Hvis dine venner eller holdkammerater skulle beskrive dig, hvad ville de så sige kendetegner dig?
Praktisk
- Sørg for tydelig lyd og billede
- Overhold tidsrammen
- Upload videoen sammen med din ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig - og lære dig bedre at kende