Ansøgningskrav
- Din ansøgning gælder til distributionsstøtte af én film, som du har været med til at producere.
- Du kan søge distributionsstøtten til film, som er færdiggjort i løbet af 2025 eller 2026
- Du kan kun søge om støtte til at dække submission fees og ikke til rejse- eller opholdsudgifter.
- Filmen skal have modtaget produktionsstøtte fra et af filmværkstederne i Odense, Aarhus, Viborg eller København.
- Du skal have adresse i Danmark.
- Du skal være fyldt 18 år ved ansøgningstidspunktet.
Det er dit ansvar, at din film efterlever kravene til submission på de festivaler, du vil søge om at få din film med på.
Kriterier for udvælgelse
Du kan søge distributionspuljen til at dække submission fees og få din film med på danske og/eller internationale festivaler. Du kan søge om op til 3000 kr. i distributionsstøtte til filmen.
Det er muligt at søge puljen flere gange med samme film, hvis man f.eks. hen ad vejen finder flere relevante festivaler. Dog kan samme film tildeles maks. 3000 kr. i støtte i alt.
Allerede afholdte udgifter til submission dækkes ikke.
Ansøgninger, der efterlever ansøgningskravene og indeholder de nødvendige informationer tildeles støtte, så længe der er midler i støttepuljen. Støtte tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Støttepuljen udgør i alt 100.000 kr.