• CFO / Financial Controller til Lemvig Biogas

  • Vil du opbygge en professionel økonomi- og rapporteringsfunktion og samtidig være en synlig del af hverdagen i en lokalt forankret virksomhed med korte beslutningsveje?

    Lemvig Biogas søger en CFO / Financial Controller, som vil tage det overordnede ansvar for økonomifunktionen og være med til at forme den i en ny udviklingsfase. Du bliver en tæt sparringspartner for den administrerende direktør og et vigtigt bindeled mellem drift, ledelse, bestyrelse, ejere og eksterne rådgivere. Formel reference til den administrerende direktør med faglig rapportering til bestyrelsen

    Efter overtagelsen af Lemvig Biogas ønsker de nye ejere at styrke virksomhedens økonomiske rapportering og beslutningsgrundlag. Derfor etableres denne nye CFO-funktion. Du får derfor en sjælden mulighed for både at skabe struktur, præge løsningerne og se effekten af dit arbejde tæt på den daglige forretning.

    En arbejdsplads, hvor mennesker og faglighed mødes

    Hos Lemvig Biogas bliver du en del af en mindre organisation, hvor alle kender hinanden, og hvor samarbejdet mellem administration, drift og ledelse er tæt. Vi arbejder professionelt og målrettet, men omgangstonen er venlig, hyggelig og uformel.

    Gode kollegaer 
    Vi hjælper hinanden og værdsætter faglighed, respekt og et stærkt fællesskab på tværs af funktioner. 

    Orden og sikkerhed 
    Vi lægger vægt på struktur, ordentlighed og ryddelige arbejdsområder. God orden er også et vigtigt sikkerhedsaspekt.  

    Nærhed til beslutningerne 
    Du arbejder tæt på både ledelsen og den daglige
    drift og får direkte indsigt i de forhold, der påvirker virksomhedens udvikling. 

    Indflydelse i hverdagen 
    Der er korte beslutningsveje, stor selvstændighed og gode muligheder for at forme økonomifunktionen og dine egne arbejdsgange. 
     

    Dit ansvar og dine vigtigste opgaver

    Som CFO / Financial Controller får du det overordnede ansvar for økonomifunktionen. Stillingen har ikke direkte personaleansvar, men du vil samarbejde tæt med virksomhedens bogholder.

    • Udvikle og etablere struktureret finansiel rapportering til ledelse, bestyrelse og ejere.
    • Udarbejde budgetter, forecasts, likviditetsstyring, KPI’er og økonomiske analyser.
    • Omsætte finansielle data til præcis og beslutningsorienteret information om udvikling, afvigelser, risici og opmærksomhedspunkter.
    • Have ansvar for årsregnskab, revisionsproces og dialog med revisorer, skatterådgivere og øvrige finansielle samarbejdspartnere.
    • Etablere og videreudvikle hensigtsmæssige kontroller, arbejdsgange og systemunderstøttelse.
    • Udarbejde referater, beslutningsoplæg og øvrigt skriftligt materiale på både dansk og engelsk.
    • Deltage i tværgående projekter og ad hoc-opgaver, hvor økonomisk og forretningsmæssig indsigt skaber værdi.

    Din faglige profil

    Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og en solid faglig ballast inden for regnskab, controlling og økonomistyring. Du kan eksempelvis komme fra revisionsbranchen eller fra en mindre eller mellemstor virksomhed, hvor du har haft en bred og selvstændig rolle.

    • Du har erfaring med at opbygge ledelses- og bestyrelsesrapportering, KPI’er og rapporteringsformater.
    • Du har solid erfaring med årsregnskab, revision, budgettering, forecasting og likviditetsstyring.
    • Du er stærk i Excel og forstår, hvordan økonomisystemer og data kan anvendes til effektiv og brugbar rapportering.
    • Du kommunikerer sikkert på dansk og engelsk og formulerer klare, præcise og professionelle tekster.
    • Du kan omsætte komplekse økonomiske forhold til enkel og anvendelig ledelsesinformation.

    Det er en fordel, hvis du har erfaring med investor- eller bestyrelsesrapportering fra et infrastruktur-, kapitalfonds- eller asset management-miljø.

    Det personlige match er vigtigt

    Du arbejder struktureret og selvstændigt og har den faglige tyngde til at tage ansvar for en mindre økonomifunktion. Du er et ordensmenneske i professionel forstand: Det falder dig naturligt at skabe overblik, følge op og levere høj kvalitet. Samtidig er du pragmatisk, hjælpsom og trives tæt på den daglige drift.

    Du bidrager positivt til fællesskabet og kan begå dig i en organisation, hvor direktør, administration, chauffører, teknikere og øvrige kollegaer samarbejder respektfuldt og uformelt.

    Din arbejdsplads i Lemvig

    Din daglige arbejdsplads er på biogasanlægget på Pillevej 12, DK-7620 Lemvig. Rollen er fysisk forankret på anlægget, fordi løbende tilstedeværelse og tæt sparring med ledelse, administration og drift er en vigtig del af jobbet. Du kan efter eget valg få en kontorplads i fælleskontoret eller eget kontor.

    Vi tilbyder

    En nøglerolle 
    Stor indflydelse på opbygningen af økonomifunktionen og virksomhedens beslutningsgrundlag. 

    Tæt samarbejde 
    Direkte sparring med den administrerende direktør, bestyrelsen, ejerne og driften. 

    En stærk kultur 
    Gode kollegaer, høj faglighed og en venlig, hyggelig og uformel omgangstone. 

    En virksomhed i udvikling 
    Mulighed for at præge strukturer, processer og rapportering i en ny fase. 
     
    Om Lemvig Biogas

    Lemvig Biogas er en lokalt forankret virksomhed med aktiviteter inden for biogas og omkring 13 medarbejdere. Virksomheden står med det nye ejerskab over for en videre udvikling af organisationens økonomiske rapportering, styring og processer. I dag benyttes Microsoft Dynamics 365 Business Central (BC) og CorpayOne.

    Hos os mødes en praktisk driftsvirkelighed med professionelle krav til ledelse, økonomistyring og rapportering. Derfor søger vi en profil, som både kan arbejde med tallene, forstå forretningen og trives blandt mennesker.

    Organisationsdiagram for Lemvig Biogas    

      
    Lemvig Biogas opfordrer både mænd og kvinder samt personer af anden etnisk herkomst end dansk til at søge stillingen.

    Har du lyst til at blive en del af Biogas Lemvig?

    Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte partner Niels Henrik Findsen på 2888 8971 eller partner Thomas Lund på 2787 6004.

    Ansøgninger behandles løbende. Venligst ansøg stillingen hurtigst muligst, og senest den 1. oktober. Du kan ansøge jobbet ved at klikke Next i bunden af siden. 

  • Erhvervserfaring

  • Upload a File
    Drag and drop files here
    Choose a file
    Cancelof
  • Upload a File
    Drag and drop files here
    Choose a file
    Cancelof
  • Upload a File
    Drag and drop files here
    Choose a file
    Cancelof
  • Upload a File
    Drag and drop files here
    Choose a file
    Cancelof
  • I forbindelse med de nye regler for persondata giver jeg samtykke på, at Copenhagen Search Partners må anvende mine data.
  • HUSK at trykke "SUBMIT" i den grønne boks nedenfor for at sende din ansøgning og CV. Tak.

  • Should be Empty: