ANSØGNING OM UDBETALING AF MENTORSTØTTE
Procedure for tildeling af mentorstøtte
Filmværkstedet kan yde Mentorstøtte til betaling af honorarer til mentorer og filmfaglige konsulenter, f.eks. manus-, instruktør- og klippekonsulenter.
Ansøgers plan for brug af mentor(er) skal godkendes af Filmværkstedet. Planen skal udførligt beskrive formålet med brugen af mentor(er) samt målet med de afholdte udgifter.
Mentorer og konsulenter skal godkendes af Filmværkstedet. Mentorernes og konsulenternes indsats skal beskrives i antal møder, gennemskrivninger, gennemsyn osv.
Filmværkstedet behandler ansøgningen på grundlag af en konkret vurdering af den indsendte plan.
Støtten udgør maks. 5000 DKK.
Ansøgningen vil blive behandlet inden for 1-2 uger.
Har du nogle spørgsmål, kan du skrive til julie@fvkbh.dk