Vil du spille en central rolle i udviklingen og optimeringen af kontraktstyringsprocesser, og brænder du ligeledes for vedvarende energi? Som Contract Management Lead hos St. Jørgen får du mulighed for at tage ansvar for en bred vifte af opgaver og være med til at sikre, at virksomhedens kontrakter behandles af højeste kvalitet og effektivitet.
Om St. Jørgen – en ambitiøs virksomhed med en passion for udvikling af vedvarende energi- og ejendomsprojekter
St. Jørgen er en virksomhed med det overordnede formål at bidrage til den grønne omstilling. Vores mission er at skabe en positiv indvirkning på samfundet, og her særligt miljøet, ved at udvikle meningsfulde projekter inden for vores ekspertiseområde.
Vores forretningsområde omfatter udvikling af og investering i vedvarende energiprojekter. Vores nuværende portefølje per Q2, 2024 består af 13.000MW, hvoraf 5.000MW klassificeres som fremskreden udviklingsportefølje, og de resterende 8.000MW er projekter som befinder sig på tidligere stadier af processen. Vores projekter udgør en dynamisk blanding af solenergi, vind og batterienergilagringsteknologi, hvor denne kombination tilpasses specifikt for at imødekomme de unikke krav og muligheder for hvert projekt, som skal sikre optimal effektivitet og virkningsgrad.
Det, der gør os unikke, er vores omfattende netværk af næsten 100 private investorer. Fra jordejere til dedikerede medarbejdere deler hver enkelt vores passion for en grønnere fremtid. Det, der adskiller os, er ikke blot investering i energiprojekter; det er en fælles forpligtelse til at investere i lokalsamfund og drive bæredygtig vækst, ét initiativ ad gangen.
Om stillingen
Hos St. Jørgen søger de en detaljeorienteret og struktureret Contract Management Lead, der kan administrere håndteringen af virksomhedens kontrakter. Som Contract Management Lead vil du være ansvarlig for dokumenthåndtering, hvor du skal sørge for, at alle kontrakter og relaterede dokumenter er korrekt organiseret, arkiveret og let tilgængelige. Dette inkluderer også digitalisering af kontrakter og vedligeholdelse af kontraktsstyringssystemer.
Du vil derudover beskæftige dig med forberedelse og vedligeholdelse af kontrakter mellem virksomheden og dens kunder, leverandører eller partnere. Din rolle omfatter udarbejdelse og revision af kontrakter, hvor du sikrer, at vilkårene er præcise og overholder gældende lovgivning. Du vil have det overordnede ansvar for kontraktstyring, hvilket indebærer at overvåge kontrakternes livscyklus fra udarbejdelse til fornyelse. I rollen som Contract Management Lead vil du ligeledes have ansvaret for at identificere og vurdere kontraktrisici samt implementere strategier, processer og kontroller for at minimere disse risici. Desuden vil du udarbejde præsentationer og rapporter til virksomhedens ledelse om kontraktstatus, KPI’er og andre relevante aspekter.
Om dig
Den ideelle kandidat til stillingen som Contract Management Lead arbejder hurtigt og effektivt på tasterne og er både initiativrig og klar til at tilbyde hjælp, hvor det er nødvendigt. Det er væsentligt, at du besidder en stærk sans for struktur, så der opnås en effektiv opgaveløsning, og at du arbejder ubesværet med IT-systemer og digitale løsninger. Du udviser ligeledes ansvarlighed og effektivitet både i selvstændigt arbejde og i teams og besidder gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
Vi forventer, at du trives i en til tider travl hverdag og formår at bevare et godt humør, selv når tempoet er højt. Med din engagerede og udviklingsorienterede tilgang fuldfører du alle opgaver med dedikation. Du trives i et dynamisk miljø, hvor du bidrager både til strategiske projekter og daglige opgaver. Din positive og imødekommende personlighed gør dig til en naturlig del af vores team hos St. Jørgen. Din fleksibilitet, initiativ og evne til at skabe gode relationer sikrer, at du trives i vores uformelle arbejdsmiljø.
For at være succesfuld i rollen som Contract Management Lead forventer vi, at du har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. som kontorassistent, jurist eller en anden relevant akademiuddannelse med specialisering i kontraktret eller virksomhedsjura) samt erfaring fra en lignende rolle.
Stillingen kan besættes som enten deltid eller fuldtid afhængigt af behov.
Du tilbydes
St. Jørgen er en dynamisk arbejdsplads i hastig udvikling, dedikeret til at fremskynde den grønne omstilling. Du får kontor midt i København i et nyrenoveret og lyst kontorlandskab, tæt på Vesterport Station og Bremen teater. St. Jørgen bruger cafeen Kolme som kantine, hvor der serveres økologisk mad fra Meyers. Du vil blive en del af et ambitiøst team, med dygtige kollegaer som er yderst imødekommende, og som sætter pris på gode relationer, sociale arrangementer og stærke fællesskaber.
Du tilbydes et positivt arbejdsmiljø, der bygger på gensidig tillid, anerkendelse og opbakning, og hvor man løfter i fællesskab – og hvor der gives en ekstra hånd med, når der er behov for det. St. Jørgen har en flad organisation og en uformel omgangsform.
Som medarbejder i St. Jørgen tilbydes du en stejl læringskurve, hvor bl.a. sparring med dygtige kollegaer, specialister, konsulenter og Partnere er en del af hverdagen, og hvor alle bidrager med kompetent viden indenfor eget felt. Partnerne i St. Jørgen har sammenlagt +40 års erfaring indenfor grøn energi og infrastruktur, og har udviklet projekter for +200 milliarder DKK indenfor offshore vind, biomasse, solcelleenergi og andet kritisk infrastruktur. Denne erfaring har skabt stærke relationer med beslutningstagere i lokalsamfund i Norden, hvor unikke relationer og netværk indenfor institutionelle investorer faciliterer adgang til finansiering.
Sådan ansøger du
Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen. Vi behandler ansøgninger løbende, og du bedes derfor sende CV og ansøgning via denne side hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Kevni Iljazovski, General Counsel (St. Jørgen) på +45 28 51 59 70 eller kei@stjorgen.dk eller Sophie Cruse Henriksen, Chefkonsulent (Copenhagen Search Partners) på +45 41 60 91 08 eller soc@cspartners.dk.
Som ansøger giver du et frivilligt og aktivt samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger, samt at Copenhagen Search Partners videregiver din ansøgning samt de personoplysninger, du afgiver i formularen, til St. Jørgen.