Brænder du for miljøet, planlægning og vedvarende energi? Kan du se dig selv arbejde som en del af et team med ambitiøse mål og et målrettet fokus på at gennemføre solcelle- og energiprojekter i Danmark, Norden og Østeuropa? Så er du muligvis den nye Planlægger til St. Jørgen Energy.
Om St. Jørgen Energy – en ambitiøs virksomhed med en passion for grøn omstilling
St. Jørgen Energy er en virksomhed i rivende udvikling med det overordnede formål at bidrage til den grønne omstilling. Fra deres hovedkontor centralt i København, agerer St. Jørgen frontløbere inden for kombinerede sol-, vind- og lagringsprojekter samt pionerer, der fører an inden for sektoren for vedvarende energi i Norden.
Med stærke investorer fra danske investeringsfonde og private investorer, der støtter St. Jørgens formål, er missionen at gøre en positiv forskel for samfundet, såvel som miljøet ved at udvikle målrettede store projekter inden for vedvarende energi.
St. Jørgen er primært fokuseret på at udvikle og investere i kombinerede sol-, vind- og lagringsprojekter og er samtidigt involverede i Power-to-X samt energi øer i Norden. Den nuværende pipeline består af ca. 4.000ha som udgør ca. 4 GW i udvalgte nøgleområder, og er derudover i proces med at udvikle et af de største solcelleprojekter i Danmark, med mere end 500 MW.
Om stillingen
Som den nye planlægger vil du være med til udviklingen og nytænkningen af fremtidens VE-projekter, hvor du får ansvaret for at udarbejde miljøvurderinger og miljøscreeninger af projekterne i samarbejde med konsulenter, kommuner, naboer og lokalforeninger, mv. på specifikke projekter, med henblik på at sikre vedtagelsen af lokalplaner, miljøgodkendelser og byggetilladelser. Herudover vil du blive en del af et team, der screener for nye projektområder og udarbejder projektansøgninger. Dine primære opgaver vil indebære:
- Miljøvurdering og miljøscreeninger
- Dialog med konsulenter, kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, m.m. omkring biodiversitets- og naturhensyn inden for vores projektområder
- Overblik over projekternes ansøgninger om lokalplaner i samarbejde med landinspektører, miljørådgivere, kommunale embedsmænd mv.
- Drøftelser og forhandlinger med lokalsamfund, kommuner, borgergrupper og naboer til VE-projekterne og ejendomsprojekterne, om arealtilpasninger, kompensationer mv.
- Udarbejdelse af projektansøgninger, projektmaterialer, planmaterialer mv.
- Overblik over nødvendige offentlige møder i relation til udviklingen af projekterne, herunder borgermøder og lovpligtige møder om nabokompensationer mv. i samarbejde med myndighederne
- Sikre at opgaverne bliver løst som aftalt og til tiden
Om dig
For at være succesfuld i rollen som planlægger forventer vi, at du har en relevant akademisk uddannelse, samt erfaring en lignende rolle (f.eks. Planlægger, Arkitekt, Byplanlægger, Landskabsarkitekt, Landinspektør, mm.), gerne inden for industrien. Det er væsentligt, at du har solide problemløsningsevner, kan tænke kritisk og at du er motiveret af at gennemføre projekter effektivt. Derudover forventer vi, at du har følgende kompetencer:
- Viden om planlovgivningen samt miljølovgivningen
- Godt kendskab til GIS-værktøjer
- Erfaring med og kendskab til politiske beslutningsprocesser, særligt på kommunalt niveau
- Erfaring med forhandlinger og indgåelse af aftaler, gerne i forhold til private og lokalsamfund
- Stærke kommunikationsevner, både i skrift og tale, på dansk og engelsk
- Kan arbejde selvstændigt men også sammen med kolleger
St. Jørgen tilbyder
St. Jørgen tilbyder en dynamisk arbejdsplads, som er i rivende udvikling og kæmper for, at den grønne omstilling kommer til at ske så hurtigt som muligt. Du får kontor midt i København i et nyrenoveret og lyst kontorlandskab, tæt på Vesterport Station og Bremen teater. St. Jørgen bruger cafeen Kolme som kantine, hvor der serveres økologisk mad fra Meyers. Du vil blive en del af et ambitiøst team, med dygtige kollegaer som er yderst imødekommende, og som sætter pris på gode relationer, sociale arrangementer og stærke fællesskaber.
Du tilbydes et positivt arbejdsmiljø, der bygger på gensidig tillid, anerkendelse og opbakning, og hvor man løfter i fællesskab – og hvor der gives en ekstra hånd med, når der er behov for det. St. Jørgen har en flad organisation og en uformel omgangsform.
Som medarbejder i St. Jørgen tilbydes du en stejl læringskurve, hvor bl.a. sparring med dygtige kollegaer, specialister, konsulenter og Partnere er en del af hverdagen, og hvor alle bidrager med kompetent viden indenfor eget felt. Partnerne i St. Jørgen har sammenlagt +40 års erfaring indenfor grøn energi og infrastruktur, og har udviklet projekter for +200 milliarder DKK indenfor offshore vind, biomasse, solcelleenergi og andet kritisk infrastruktur. Denne erfaring har skabt stærke relationer med beslutningstagere i lokalsamfund i Norden, hvor unikke relationer og netværk indenfor institutionelle investorer faciliterer adgang til finansiering.
Stillingen er nyoprettet og er en fuldtidsstilling.
Sådan ansøger du
Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen. Vi behandler ansøgninger løbende, og du bedes derfor sende CV og ansøgning via denne side hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Senior Consultant, Sophie Cruse Henriksen på +45 41 60 91 08 eller soc@cspartners.dk.
Som ansøger giver du et frivilligt og aktivt samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger, samt at Copenhagen Search Partners videregiver din ansøgning samt de personoplysninger, du afgiver i formularen, til St. Jørgen Energy.