Brænder du for regnskab og økonomi, og er du på udkig efter en spændende karriereudvikling, hvor du kan udfordre og forfine dine regnskabsmæssige evner i en vækstende virksomhed? Så er du måske den nye regnskabsmedarbejder til Gabler på deres kontor i centrum af København.
Om stillingen
Som regnskabsmedarbejder hos Gabler, bliver du en del af et dygtigt hold af fagspecialister, hvor du bliver tilknyttet Gablers kunder i København. Dine opgaver vil blandt andet omfatte månedsregnskaber, årsafslutningsudarbejdelse og økonomisk rapportering. Som regnskabsmedarbejder vil du indgå i et tæt samarbejde med Gablers Financial Controller, som en aktiv sparringspartner vedrørende regnskabsfaglige problemstillinger. Derudover, vil du løbende være med til at videreudvikle økonomifunktionen og bygge regnskabsfunktionen i Danmark op, hvor du er med til at sikre, at kunden får de bedst mulige løsninger. Du kommer til at bruge godt halvdelen af din tid ude hos kunderne, og resten tilbringer du på kontoret i København.
Derudover vil dit ansvarsområde favne over:
- Behandle fakturaer og forbedre fakturaprocesser
- Stå for udbetalinger og afstemninger
- Bogføre og afstemme løn
- Håndtere moms
Om dig
Som den nye regnskabsmedarbejder er du relations dannende, kundefokuseret og kan møde kunderne i øjenhøjde. Vi forestiller os at du har en god forretningsforståelse og motiveres af at holde dig fagligt opdateret. Du har du en relevant regnskabsmæssig uddannelse, eksempelvis en HD-R eller el.lign. Derudover har du et par års erfaring med økonomi- og regnskabsopgaver fra en ansættelse i en økonomifunktion inden for Liv og Pension, bank eller forsikring.
Faglige og personlige kompetencer:
- Du er rutineret bruger af Excel og har kendskab til Navision eller andre større ERP-systemer.
- Du arbejder struktureret, er fleksibel og kvalitetsbevidst, og du følger altid dine opgaver til dørs.
- Du er nysgerrig på at udvikle den måde, Gabler arbejder på og trives med at udfordre eksisterende arbejdsprocesser.
- Du er tillidsfuld og har en positiv indstilling til dine kolleger og opgaver.
- Du er udviklingsmotiveret og har et højt drive
- Du er stærk i både tale og skrift på dansk og engelsk
Virksomheden tilbyder
Hos Gabler får du muligheder for faglig og personlig udvikling i en virksomhed med vækstambitioner i Danmark og Norden. Du vil spille en central rolle i at udvikle finansielle ydelser for danske og nordiske pensionsselskaber. Ugentlige onlinemøder med det norske team skaber faglig sparring og socialt sammenhold, som Gabler vægter højt og håber, at du vil bidrage til.
Sådan ansøger du
Copenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen. Vi behandler ansøgninger løbende, og du bedes derfor sende CV og ansøgning via denne side hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Consultant, Anne Sofie Askvist på +45 53 57 49 44 eller asa@cspartners.dk
Som ansøger giver du et frivilligt og aktivt samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger, samt at Copenhagen Search Partners videregiver din ansøgning samt de personoplysninger, du afgiver i formularen, til vores kunde.
Om Gabler
Gabler er en af de førende uafhængige kommercielle aktører inden for pensions- og formueforvaltning, der tilbyder rådgivning, rapportering og analyse, foruden pensionsadministration og regnskab for den offentlige og private sektor, både i Norge og i Danmark. Siden deres grundlæggelse i 1988 er de vokset til 120 medarbejdere, har 256 millioner NOK i omsætning og leverer gode resultater for både kunder og ejere. Foruden at have kontorer i Oslo, Bergen, Kristiansand og Stavanger, åbnede Gabler i 2022 deres første kontor i København, hvor de leverer services til danske pensionsvirksomheder, samt fondsadministration til store kapitalforvaltere, såsom skadesforsikringsselskaber og fonde. For yderligere information besøg Gabler.no/danmark/.